abonnement

Lad os slå det helt fast, at fårene kan godt lide hvidkløver og at de tåler det forbavsende godt, trods det høje proteinindhold. Kort sagt: får og lam stortrives på det. Her i Sydsjælland hvor der dyrkes en del hvidkløver til frø bruger vi fårene til at græsse disse frøkløvermarker ned i foråret frem til 5. – 10. juni.

I et feltstudie i læmmesæsonen 2012 blev det undersøgt, om øget E-vitamin forsyning til moderfår i de sidste 7 uger af drægtigheden påvirker lammedødeligheden og tilvæksten hos lam. Resultaterne viser, at ekstra E-vitamin i sidste del af drægtigheden til moderfår med 3 eller flere fødte lam gav færre dødfødte lam. Får med et eller to lam fik ingen effekt på antallet dødfødte med ekstra E-vitamin. Derfor anbefales det at tildele mindst 470 IE E-vitamin i tillæg til grovfoder de sidste 7 uger før læmning til får, som ventes at få mindst 3 lam. Dette daglige tilskud gælder samlet indhold for kraftfoder, mineral/vitamintilskud og specielle vitamin E-præparater.

Alle ved, at det er vigtigt, at det nyfødte lam inden for de første 6 timer efter fødsel får en god portion råmælk. Nogle gange kan man være i tvivl, om det nyfødte lam har fået tilstrækkeligt. Når man som praktiserende dyrlæge bliver præsentereret for ledbetændelse, coccidiose, coli/watery mouth osv, overvejer man ofte om lammene har fået råmælk nok.

Fårene går direkte efter urterne, når de bliver lukket ud på græsmarken. Og der er ikke bare tale om en lækkerbisken men også et godt tilskud af vitaminer og mineraler. Der er flere fordele ved at så urter i græsmarken, og erfaringer fra økologiske mælke- og kødproducenter viser, at urterne medvirker til øget sundhed og velvære hos dyrene. De er glade for de fleste urters smag, og den gode smag fremmer ædelysten og øger den samlede foderindtagelse. Dertil kommer urternes indhold af vitaminer og mineraler, som er med til at forbedre sundheden.

Koboltmangel hos får
Kobolt indgår i dyrets dannelse af B12 vitamin, og det vitamin har en vigtig funktion for drøvtyggere. Koboltmangel opstår, hvis der ikke er nok kobolt tilstede i jorden, så planten kan optage det. Det er specielt jorde, der er sure, kystnære områder og hævet havbund. Der er flere metoder til at tildele kobolt på – brugen af bolus har mange lammeproducenter erfaring for, at det giver synlig positiv effekt på lammetilvæksten.

De fleste fåreavlere vil gerne have to lam fra hvert får, så derfor kan det være en rigtig god ide at fordele overskydende lam til får, der ikke har to lam. Når et får skal adoptere et lam, skal man overbevise fåret om, at lammet er hendes eget og samtidig overbevise lammet om, at det fremmede får fra nu af er mor. Det er vigtig at huske, at fåret kan genkende sine lam umiddelbart efter fødslen ved hjælp af lugtesansen. Det helt nyfødte lam ved ikke, hvem mor er – det er først, når det har fået mælk fra patten, at lammet kan genkende lugten af mor. Vi har to teknikker - alt efter hvornår fåret, der skal adoptere, har læmmet. For begge teknikker gælder det, at moderfåret, der skal adopteres til, skal være sundt og rask, og at hun skal have masser af mælk.

Hestebønner er en gammel kulturplante der har været dyrket siden oldtiden. Hestebønner efterspørges i store dele verden, på grund bønnernes mange gode egenskaber. Hestebønner er i lighed med andre bælgfrugter rige på proteiner, fibre, jern, magnesium, zink og B-vitaminer.

Kan fodring med fuldfoder øge indtjeningen ? Fodring med fuldfoder kan give højere dagligt foderindtag ved moderfår under diegivning og højere lammetilvækst fra fødsel til fravænning, medens snitning af græsensilagen er tilstrækkelig til at opnå en høj tilvækst fra fravænning til slagtning.

Analyser af leveren fra døde lam indikerer, at lavt kobberindhold i foderet kan være årsagen til lav tilvækst hos lam fra sidste år – særligt hos lam, der er opdrættet på naturarealer Den våde eftersommer i 2011 husker nogle for at der var masser af græs, medens andre forbinder året med lam, der ikke vokser som de plejer og ekstra store våde områder i marken, der forøgede smittepresset fra løbetarm orm.

Vinterfodring
Der er gevinst ved at have billige fodermidler i planen. Det har været et godt græsår, med masser af nedbør og vækst i græsmarkerne. Og for dem, hvor vejret og mulighed for rettidighed har været til stede, så har der kunnet høstes 10-20 pct. mere grovfoder end normalt. For dem er grundlaget lagt for en billig vinterfodring, fordi de kan nu nøjes med 10 -20 pct. mindre indkøb af tilskudsfoder.