20 Maj 2019

Godt igang med får

Af Jens Laursen, Dyrelæge

Hvilken race skal jeg vælge • Når dyrene kommer til besætningen • Avl og selektion af dyr • Lovgivning om håndtering af får • Fårets avlscyklus • Maedi-Visna/CAE sundhedsprogram • Ondartet klovsyge • Parasitter • Klipning og klovpleje • Fodring af får • Stalde til får • Græsmarker • Huskeliste ved indkøb af får

Hvilken race skal jeg vælge?

Ved valg af fårerace skal man overveje sine muligheder med hensyn til græsning, foderproduktion, stalde og overvågning, samt hvor meget tid man vil bruge på fårene, og hvilke ønsker man har til produktionsøkonomien. Det er også vigtigt at overveje, om formålet er producere (lammekød, uld, mælk eller naturpleje) eller det er at holde dyr som fritidsformål. Få gode råd hos Team Fårerådgivning.
Ved valg af race kan man skelne mellem følgende typer af racer:

  • Specialiserede kød-får
  • Kombinationsracer
  • Moderfårsracer
  • Specialiserede uld-får
  • Specialiserede malkefår

Læs mere om de enkelte racer i Tema hæfte om Racer udgivet af Dansk Fåreavl

Når dyrene kommer til besætningen

Registrering og øremærkning

Alle besætninger med får skal registreres i det Centrale Husdyrbrugsregister og have et ejendomsnr. (CHR-nummer). Oprettelsen af nye besætninger sker ved henvendelse til CHR-afdelingen på SEGES.

Lammene skal mærkes med to gule godkendte øremærker med påstemplet CHR- og løbenummer (tilsammen CKR nummer), inden lammene er 60 dage eller føres fra besætningen. Man kan vælge at mærke lam med blot besætningsnummeret, men inden de fylder et år skal der isættes øremærke med løbenummer.

Praktisk info

Adresse

SEGES
Att. CHR-afdelingen
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N

Telefon

70 15 50 15
Tryk 2 for CHR og registrering

E-mail

CHR-Skejby@seges.dk

Fax

87 40 50 10

Uddrag fra bekendtgørelsen

https://www.landbrugsinfo.dk/regelinfo/bek/Sider/bek20170598.aspx

Mærkning af får og geder

§ 48. Får og geder skal, jf. dog stk. 3, 5 og 6 og § 52, til stadighed være forsynet med:
1) to øremærker påtrykt CKR-nummer, ét i hvert øre, eller
2) ét øremærke og ét elektronisk øremærke, begge påtrykt CKR-nummer og placeret i hvert sit øre.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, nævnte øremærker må ikke begge være bøjleøremærker.
Stk. 3. Får og geder født før den 9. juli 2005 kan være mærket med ét øremærke.
Stk. 4. Får og geder født efter den 31. december 2009, og som udføres til EU-medlemslande, skal være mærket efter stk. 1, nr. 2.

Lam og kid, der bliver slagtet i Danmark inden en alder på 12 måneder, kan være mærket med ét øremærke eller ét elektronisk øremærke. Øremærket eller det elektroniske øremærke skal være præget med enten CKR-nummer eller oprindelsesbesætningens CHR-nummer. Lam og kid, der efter denne bestemmelse er mærket med øremærke præget med CHR-nummer, må kun flyttes:
1) mellem besætninger med samme ejer som oprindelsesbesætningen,
2) direkte eller via et samlested, fra oprindelsesbesætningen til slagteri i Danmark, eller
3) direkte eller via køle- eller fryseanlæg eller afhentningsplads, fra oprindelsesbesætningen til forarbejdningsanlæg i Danmark.

Stk. 3. Øremærkning af lam og kid i besætninger med minimum 200 moderdyr registreret i besætningsregistret pr. 1. april, og hvor samtlige læmninger sker udendørs, skal være foretaget senest fire måneder efter fødslen. Lam og kid, der føres fra området inden fire måneder efter fødslen, skal være mærket, jf. § 48, stk. 1 eller 5.

 

Øremærker

Bestilling af øremærker til får kan for de fleste fabrikaters vedkommende foretages via WEBDYR i www.landmand.dk /DMS Dyreregistrering
Se regler for øremærker til får på www.Landbrugsinfo.dk

 

Den lovpligtige besætningsliste

Alle CHR-registrerede besætninger skal føre en besætningsliste, der indeholder oplysninger om dyrene i besætningen, samt hændelser som indgang og afgang af dyr. Listen skal holdes ajour af hensyn til sygdomskontrol. Indberetning kan foretages på www.webdyr.dk eller ved at indføre hændelserne i en Indberetningsblok som kan bestilles i CHR- afdelingen. Blokken kan bruges som besætningsliste.
Indberetning af flytning af dyr til slagt eller anden besætning skal være foretaget senest 7 dage efter hændelsen.

 

Det lovpligtige sundhedsdokument ved flytning af dyr

Alle får og lam, der flyttes enten til anden besætning ved salg eller til slagt, skal ledsages af et sundhedsdokument. Det kan du finde via Webdyr til/eller i CHR-registret til print.

Avl og selektion af dyr

Der er forskellige avlsredskaber du kan anvende, når du skal selektere nye dyr til og vælge gamle dyr fra.

Fåreregistrering, avlsværdier og stambogføring

De besætningsejere, der deltager i Fåre- eller Gederegistrering, gør det typisk for at kunne drive avlsarbejde med deres dyr. Det gælder opretholdelse af afstamning på dyrene og registrering af vejninger, scanninger m.v. Derfor registrerer de på enkeltdyrsniveau, medens andre besætninger typisk registrerer med de såkaldte flokflytninger.
Tilmelding som Avlsbesætning i Fåre- og Gederegistrering foretages ved at kontakte CHR-afdelingen. Registrering finder sted i Webdyr Plus
For besætninger med får kan indberetning af oplysninger og bestilling af sundhedsdokumenter, øremærker m.v. foretages af besætningsejeren selv via programmet DMS Dyreregistrering eller via internetløsningen Webdyr. www.webdyr.dk

Avlsindeks

De indsendte registreringer på bedriften og overførte tal fra fx kåring af individet/dyret til Fåreregistreringen danner grundlag for beregning af dyrenes avlsværdi. Avlsværdien udtrykkes som indeks, hvor 100 er racens gennemsnit. S-indekset er et samlet indeks for fårets produktionsøkonomiske avlsværdi. Hovedbogsbladet fra Fåreregistreringen indeholder stamtavle, indeks og produktionsresultater for fåret og dets afkom. Foruden S-indekset er der også beregnet delindeks for egenskaberne holdbarhed, kuldstørrelse, moderegenskaber, fårets indflydelse på lammets tilvækst, lammets egen tilvækst, livskraft, slagtekvalitet og eksteriør. Inden køb af avlsdyr er det vigtigt at se hovedbogsbladet.
Ved køb af avlsdyr er det en god idé at kigge i Hitlisten.

 

 

Hitlisten

I hitlisterne for vædderne og får er de aktive avlsdyr listet op efter S-indekset. Ved køb af avlsdyr er det en god ide at kigge i Hitlisten. Hitlisten kan du finde på
https://www.landbrugsinfo.dk/faar-og-geder/avl-og-registrering/sider/startside.aspx

 

 

Lineær kåring

Ved Lineær kåring bedømmes fårenes eksteriør(f.eks. benstilling og bygning). Får og væddere over 2 år kan kåres. Regler og tilmelding til Lineær kåring sker hos din races Raceforening.

 

 

Scanning

Scanning af lam for slagtekvalitet kan foretages i besætningen. Scanningen viser muskeldybde og forholdet mellem kød og fedt i rygmusklen. Resultaterne bruges ved udvælgelse af avlsdyr og i fåreregistreringen.

Lovgivning om håndtering af får

Import af avlsdyr

Import af får til Danmark må kun ske efter tilladelse fra Fødevareregionen. Se regler for import på www. https://www.foedevarestyrelsen.dk/ . Den bedste hjælp får du dog ved henvendelse til SEGES fordi, der er flere sygdomme end de lovgivningsbestemte, man skal tage stilling til ved import, f.eks. Maedi-Visna

 

Hjemmeslagtning

Hjemmeslagtning af lam må kun ske til eget forbrug. Aflivning skal ske korrekt med boltpistol og efterfølgende afblødning. Kun personer, der har fået instruktion af sagkyndig (dyrlæge) må selv foretage aflivning.
Privat salg af hele lam er lovligt, hvis lammet sendes til et godkendt dyrlægekontrolleret slagteri, hvor kunden afhenter det slagtede lam. Alt øvrigt salg af kød skal godkendes af Fødevarekontrollen.

 

Halkupering

Halkupering af lam må foretages af fåreavleren ved anvendelse af tang og elastrator tidligst muligt og inden for lammets første syv levedage. Den tilbageværende halestump skal kunne dække køns- og endetarmsåbningen.
Du kan søge om dispensation til halekupering af økologiske lam hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Du skal bruge blanketten “Ansøgning om halekupering af lam”, som du finder på Landbrugs- og Fiskeeristyrelsens hjemmeside. Tilladelsen vil være gyldig i op til 1 år.

 

Kastration

Kastration må kun ske under anvendelse af bedøvelse og kun inden for de fire første leveuger. Dyrlægeassistance er derfor helt nødvendig. Efter bedøvelse påsættes elastrator ring.

Fårets avlscyklus

Vædderlam kan allerede være kønsmodne og i stand til at bedække, når de er fire måneder gamle. De fleste veludviklede gimmere kommer i brunst i deres første leveår, og normalt kan de bedækkes i fem-ni måneders alderen. Eller når de har nået 60% af deres voksne vægt. Brunstsæsonen styres af den aftagende daglængde og varigheden er afhængig af racen. De oprindelige nordiske racer har en kort brunstsæson sidst på efteråret og først på vinteren. Andre racer har avlssæson fra august til februar – racen Dorset har det året rundt.
I brunstsæsonen kan fårene have ægløsning og bedækkes ca. hver tredje uge indtil drægtighed er indtrådt. Sæt en væddersele med farvestift på vædderen eller smør farve i ulden direkte på vædderen ved brystbenet inden den sættes ind til fårene. Når vædderen har farvet et får på krydset, noteres datoen for løbningen (parringen). Farven på selepuden skiftes hver 17-18. dag. Hvis vædderen ikke har farvet fårets med den sidste nye farve, kan man regne med, at fåret er blevet drægtigt.
Drægtigheden varer ca. 147 dage. En læmmekalender er nyttig til at forudsige forventet læmmedato.

 

Læmning

Umiddelbart før læmning eller efter at lammene har rejst sig, kan fåret sættes ind i en rengjort læmmeboks sammen med sine nyfødte lam. For nogle får kan isolation fra flokken forstyrre ædelyst og læmning. De fleste får læmmer uden hjælp, men det er en god ide at overvåge fødslen og træde til ved komplikationer, som fåret ikke selv kan klare. Sæt dig derfor ind i fødselsforløbet ved at tage kurser eller få instruktion af en sagkyndig (erfaren fåreavler eller dyrlæge).

 

 

Råmælk

Alle lam skal have råmælk inden for første levetime og senest seks timer efter fødslen. Hav en sutteflaske og sonde parat med råmælk fra andet får. Det er også muligt at købe råmælkserstatning til lam.

Maedi-Visna/CAE sundhedsprogram

Maedi-Visna er en langsomt-udviklende virussygdom og fårene først bliver syge, når de er 6-8 år gamle. Nystartede besætninger kan med fordel købe får fra besætninger, der er fri for denne sygdom. Når du køber et får skal du forlange at få en kopi af en gyldig M3 attest. Den viser at besætningen regelmæssigt bliver kontrolleret for at besætningen ikke er inficeret med Maedi. Med en M3 Status kan du udstille dyr på dyrskuet og gør det nemmere at omsætte dyrene. Find regler til sundhedsprogrammet på https://www.landbrugsinfo.dk/Faar-og-geder/Sundhed-og-sygdomme/Sider/Regelsaet-MV.pdf

Du skal tilmelde dig Maedi-programmet på SEGES tlf. 8740 5000 senest 2 mdr. efter indkøb af Maedi-fri besætning, hvis du vil opretholde dyrenes sundhedsstatus
Såfremt besætningen er smittet med Maedi og får virus udbrud, kan det medføre et økonomisk tab i form af 20-40 % pga. højere dødelighed, nedsat trivsel, dårligere frugtbarhed og små og svage lam med dårligere tilvækst. Det beløber sig til ca. 300 kr pr får pr år.

Ondartet klovsyge

Ondartet klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien Dichelobacter nodosus. Klovsyge starter med infektion i klovspalten og kan brede sig ind i klovene med halthed til følge. Hos nogle får viser klovsygen sig som en let halthed og hos andre som en voldsom halthed, hvor dyret ikke tager støtte på benet. Klovsyge kan være en meget tabsvoldende sygdom og et dyreværnsmæssigt problem. Derfor er det vigtigt at sygdommen behandles korrekt og vigtigt at hindre sygdommen i at sprede sig til raske dyr og ikke smittede besætninger.
Der findes et frivilligt sundhedsprogram, hvor 8 dyr i besætningen testes på alle 4 ben. Er prøverne fri for klovsygebakterien, har man klovsyge fri status i 3 år. Det er dog et krav, at dyr fra besætningen under ingen omstændigheder har kontakt til dyr med ukendt status. Derfor er det vigtigt at bede sælger om at underskrive en ejeerklæring, hvor ejer erklærer at dyrene ikke har haft kontakt med andre dyr efter prøveudtagning. Sammen med ejer-erklæringen skal du have en kopi af laboratoriesvaret som dokumentation.

Parasitter

Løbe-/tarmorm findes hos alle får, men udgør ikke altid et problem. Smitten sker kun på græs. Især hos lam bevirker et ormeangreb forringet tilvækst og diarré. Fåreavleren kan selv gøre meget til at smittetrykket holdes lavt, så orm ikke bliver et problem i besætningen.

  • Undgå for høj belægningsgrad på markerne
  • Sæt dyrene ud på en ”ren” mark med ingen eller lavt smittetryk
  • Skift til en smittefri fold mindst hver tredje uge før første juli og mindst hver anden uge efter 1. juli.
  • Giv tilskudsfoder ved ringe græsudbud

Behandling mod orm skal kun foretages ved behov. Dyrlægen kan ud fra en gødningsprøve vurdere om der er behov for behandling. Husk at kontrollere at behandlingen har virket ved at få undersøgt gødningsprøve 10- 14 dage efter en behandling.
Forebyggende tiltag skal planlægges og det findes der flere artikler om i webhåndbogen hos Team Fårerådgivning.
Hæmonchus er en orm, der ikke giver diarre, men akut blodtab, da larverne og ormene suger blod. Se mere i artikeldatabasen
Diarreorm såsom Ostertagia Ostertagia og Nematodirus arter kan man også læse mere om i artikeldatabasen hos Team Fårerådgivning.

Coccidiose

Coccidiose er angreb på tarmens cellevægge. Coccidierne findes i gødningen og formerer sig ved varme og fugt både i stald og på mark. Symptomer er vandig afføring. Dyrlægen kan konstatere coccidiose og udskrive recept på medicin.

 

Lus

Lus hos får er både pelslus og kropslus. De behandles med lusekur ved symptomer som kløe og pelstab, bedst i forbindelse med klipning.

 

Fåreskab

Fåreskab forårsages af en mide, der lever i huden. Sygdommen har tidligere været udryddet. Angrebne får viser stærk kløe, pelstab og ubehagelige sår.

 

Fåretæger

Fåretæger kravler i bunden af ulden. De er sort (ligner lidt edderkopper) og er 0,5 cm i diameter. Ved stærke angreb kan de blodsugende mider være årsag til blodmangel.

 

Medicinhåndtering

Ønsker du selv at behandle dine får for orm, coccidier, lus mv, skal du enten have en landmandsuddannelse eller et Medicinhåndteringskursus. Se mere under kurser.

Klipning og klovpleje

Får skal klippes mindst én gang om året. Ved specialiseret uldproduktion klippes kun én gang, for at opnå en god fiberlængde. Ved kødproduktion anbefaler man derimod to klipninger pr år for at stimulere foderoptagelsen. Du kan opnå en bedre pris for ulden ved professionel klipning og sortering af ulden og ved at undgå forurening med f.eks. strøelse.
Dårlig klovpleje kan medføre halthed og infektioner. Klovene bør efterses og beskæres om nødvendig samtidige med klipning og i øvrigt jævnligt. En professionel fåreklipper kan klare både klipning og klovbeskæring.

Fodring af får

Korrekt fodring er afgørende for fårets produktion og sundhed. Foderplan kan bestilles hos Team Fårerådgivning.
Fåret er drøvtygger og har behov for adgang til godt grovfoder for at stimulere drøvtygningen. Grovfoder til får er almindeligvis græs, hø, frøgræshalm og halm fra korndyrkning. Kan fåret ikke optage næringsstoffer nok fra grovfoderet, må man supplere med kraftfoder. Kraftfoder har meget koncentreret energiindhold, mens proteinindholdet kan variere. Det er lavest i korn og fuldfoderblandinger og højest i sojaskrå. For meget koncentreret foder, dvs. korn og tilskudsfoder kan slå drøvtyggervommens flora i stykker og give mindre tilvækst og eventuelt diarré. Foderskift må foretages gradvist og helst over 14 dage for at vommens flora kan tilpasse sig nye foderemner.
Dyr, der vokser, malker eller er sent i drægtigheden har forholdsvis stort behov for energi og protein.
Ud over energi og protein er det også vigtigt at dække dyrenes vitamin- og mineralbehov. En fåremineralblanding som normalt ikke bør indeholde kobber, dækker som regel mineralbehovet.

Huldbedømmelse

Fårets huld (fedningsgrad) kan bedømmes ved at mærke om fårets torn- og tværtappe er markerede. Huldbedømmelsen er vigtig for at vurdere, om fodringen er korrekt. Huldet skal være 3-4 ved bedækning, ca. 3 ved læmning og mindst 2 i diegivningsperioden. Slagtelam skal have et huld omkring 3 – se figur. For ekstensive racer kan huldkarakteren ligge ½-1 lavere end de intensive racer.

Stalde til får

Får, der går ude fra december til april skal have adgang til læ, ly og tørt leje. Dyrene skal året rundt have adgang til frisk vand og tilstrækkeligt foder, samt tilses dagligt. Det betyder, at de som minimum skal have supplerende foder om vinteren. Ved indretning af stalde til læmning om vinteren skal der beregnes mindst 2,2 m2 til et får med lam. Beregn 50 cm krybbeplads pr. får. Læmmebokse bør have et areal på mellem 1,5 og 3 m2. Vil man give lammene foder som supplement til fåremælken, sker fodringen lettest i et lammeskjul (dvs. et aflukke med en indgang, der er stor nok til, at lamme kan komme ind, men for lille til at fårene kan passere). Flytbart inventar er praktisk af hensyn til ændrede pladskrav i løbet af vinteren og letter udmugningen. Overvej installation af frostfrit vand.

Græsmarker

En plan for afgræsningen i vækstsæsonen giver mulighed for at forebygge smitte med parasitter og for at udnytte græsset bedst muligt. Det anbefales at græs til får har en længde på mellem fire og otte cm. Styringen af græsmarkerne kræver skiftefolde. De ydre hegn kan være nethegn med stolper for hver fire til fem meter eller et kraftigt elhegn med tre til fem stærke tråde. Team fårerådgivning giver gode råd om indretning af folde og styring af afgræsning.

Huskeliste ved indkøb af får

Køb ikke sundhedsproblemer

  • Tjek sælgerbesætningens sundhedsstatus (M3)
  • Tjek sælgerbesætningens klovsygestatus
  • Få oplyst hvordan dyrene hidtil har været foderet, og tjek at de har normal tilvækst
  • Tjek at dyret går godt på benene og at klovene er velplejede
  • Tjek at yveret er velophængt og ens kirtelstørrelse uden knuder
  • Tjek at begge testikler er faldet ned i pungen
  • Tjek at dyret ikke har over- eller underbid
  • Tjek om dyret og dens familie har god frugtbarhed
  • Spørg om hvilken ormekur der har været givet sidst.
  • Bliv forsikret om, at besætningen ikke har sygdommene orf (læbeskurv), skab, resistens over for ormemidler eller er plaget af andre sygdomme.
  • Sørg for at sammenkøbte dyr har fået samme vaccinationer
  • Lav karantæne ved køb af dyr fra flere besætninger
  • Skriv kontrakt med sælger om det aftalte

Køb gode avlsdyr med dokumentation

  • Se hovedbogsblad med indekser på dyr, der skal købes og få hovedbogsbladet med ved køb
  • Kontroller at øremærket svarer til nummeret på hovedbogsbladet
  • Se på flere besætninger inden du beslutter dig for køb

Start forberedelserne i god tid

  • Hav stalde, fodring og folde klar, inden dyrene komme hjem

Hold sundhed og avlsmål vedlige

  • Vær med i Maedi-Visna sundhedsprogrammet og Klovsygeprogrammet
  • Vær med i Fåreregistreringen

Vil du vide mere?

Tegn abonnement på månedligt nyhedsbrev fra Team Fårerådgivning og få adgang til mere viden om får i den Team Fårerådgivnings emneopdelte artikeldatabase på https://www.teamfaareraadgivning.dk/register/