planteproduktion

En sønderjysk besætning har efter store problemer med lav tilvækst og døde lam måttet ændre tildelingsformen, for at sikre, at får og lam fik tilstrækkelig forsyning med mikromineraler.
Ved juletid sidste år oplevede en søn- derjysk besætning problemer med, at en flok af de dårligste lam begyndte at dø. Det undrede ejeren sig over, for dyrene trivedes heller ikke som de plejer trods ormebehandling og god fodring inkl. mineraltildeling.

Anvendelse af marine produkter som husdyrfoder vil indlysende bidrage til at nedbringe konkurrencen mellem husdyr og mennesker om terrestriske fødeemner, samtidigt med at høst af marine ”afgrøder” potentielt kan medvirke til en mere effektiv recirkulering af næringssalte såsom N og P, som udledes til vores vandområder

Lovkravet om MFO afgrøder forøger udbuddet af efterafgrøder som muligt foderemne. Beregninger viser, at hvidkløver og kløvergræs bør foretrækkes til lam for at sikre høj tilvækst. Derimod passer efterafgrøder som olieræddiker, gul sennep godt til får. De lovbestemte efterafgrøder kan være et godt bud på at sikre forsyningen af foder om vinteren.

Gode perspektiver i rødkløver til får Den afledte effekt af rødkløver i græsblandinger til får og geder er højere udbytter. Det vil være med til at sikre selvforsyningen og mulighed for produktion af et større antal økologisk lam. Et nyt forsøg skal nedtone rødkløverskrækken hos fåreavlere.

Græs og hvidkløver er grundlaget i fåreholdet. Fårene er bare et redskab til at udnytte græsset. Det er den new zealandske fåreavlers syn på driften af sit landbrug. Så i den optik skal vi se på fåret som et spændende og udfordrende redskab til at høste græs på. At der er mange udfordringer ved at lade fårene gøre arbejdet frem for maskinen er jo klart nok.

Lad os slå det helt fast, at fårene kan godt lide hvidkløver og at de tåler det forbavsende godt, trods det høje proteinindhold. Kort sagt: får og lam stortrives på det. Her i Sydsjælland hvor der dyrkes en del hvidkløver til frø bruger vi fårene til at græsse disse frøkløvermarker ned i foråret frem til 5. – 10. juni.

I et feltstudie i læmmesæsonen 2012 blev det undersøgt, om øget E-vitamin forsyning til moderfår i de sidste 7 uger af drægtigheden påvirker lammedødeligheden og tilvæksten hos lam. Resultaterne viser, at ekstra E-vitamin i sidste del af drægtigheden til moderfår med 3 eller flere fødte lam gav færre dødfødte lam. Får med et eller to lam fik ingen effekt på antallet dødfødte med ekstra E-vitamin. Derfor anbefales det at tildele mindst 470 IE E-vitamin i tillæg til grovfoder de sidste 7 uger før læmning til får, som ventes at få mindst 3 lam. Dette daglige tilskud gælder samlet indhold for kraftfoder, mineral/vitamintilskud og specielle vitamin E-præparater.

Kan fodring med fuldfoder øge indtjeningen ? Fodring med fuldfoder kan give højere dagligt foderindtag ved moderfår under diegivning og højere lammetilvækst fra fødsel til fravænning, medens snitning af græsensilagen er tilstrækkelig til at opnå en høj tilvækst fra fravænning til slagtning.

Vinterfodring
Der er gevinst ved at have billige fodermidler i planen. Det har været et godt græsår, med masser af nedbør og vækst i græsmarkerne. Og for dem, hvor vejret og mulighed for rettidighed har været til stede, så har der kunnet høstes 10-20 pct. mere grovfoder end normalt. For dem er grundlaget lagt for en billig vinterfodring, fordi de kan nu nøjes med 10 -20 pct. mindre indkøb af tilskudsfoder.

Med 150.000 ha majs i Danmark er majsensilage et vigtigt grovfoder til malkekøer og dermed et tilgængeligt fodermiddel for mange lammeproducenter. I Sverige dyrkes væsentlig mindre majs til majsensilage pga. det koldere klima og omfanget er kun på 20.000 ha . Majs høstes typisk i oktober i Danmark, men pga. af den større risiko for tidlig nattefrost i Sverige, høster man her ofte allerede i slutningen september eller tidligt i oktober måned. Ved tidlig høst er kolberne typisk ikke fuldt udviklede.